• MobilePay
  • Dankort + VISA/Dankort
  • VISA Electron
  • Mastercard
  • VISA
  • ViaBill
  • Swish
  • Anyday
  • Apple Pay
  • Google Pay

Valg af luftgevær hagl til jagt og regulering

På denne side vil vi kigge nærmere på valg af luftgevær hagl til jagt og regulering. Har du allerede erfaring med at bruge luftgevær til jagt, kan du med fordel gå ned i bunden af denne artikel og se hvilke hagl til luftgevær, vi mener, kan bruges til regulering og jagt. Hvis du allerede nu ved, hvilke hagl, du vil have, så kan du finde dem i vores udvalg af hagl til luftgevær lige her.

Er du derimod ny inden for området eller søger du gode råd, inden du skal købe nye hagl, bør du læse videre herunder. Vi vil komme ind på forskellige aspekter, som du bør have bag øret, når du skal ud at finde hagl til f.eks. jagt og regulering.

Hvad siger loven?

Lad os starte med at kigge på lovgivningen på området, for hvad må du egentlige jage og regulere med et luftgevær?

I Danmark er det lovligt, at bruge et luftgevær til jagt og regulering af følgende vildarter:

Ringduer, tyrkerduer, kragefugle, måger (kun regulering) og stære (kun regulering)

For at bruge et luftgevær til jagt eller regulering, skal du i Danmark have et jagttegn. Har du ikke et jagttegn, kan du læse mere om, hvordan du får et jagttegn her: https://mst.dk/friluftsliv/jagt/jagttegn/

Luftgevær støjer ikke ret meget, og har forholdsvis kort sikkerhedsafstand. Våbentypen egner sig derfor rigtig godt til regulering i byområder. Skal du bruge dit luftgevær til regulering, er der fastsat en række regler, som du skal overholde. Disse regler og krav kan du finde mere information om her: https://mst.dk/friluftsliv/jagt/skadevoldende-vildt/.

 

Til jagt og regulering med luftgevær, er der også fastsat regler for, hvor kraftig et luftgevær skal være. I Danmark kan du primært købe luftgeværer i de tre størrelser:

 

 

For at du må bruge dit luftgevær til jagt og regulering, skal det overholde disse minimumskrav:

Kaliberen skal være mindst 5,5mm og have en mundingshastighed (V0) på 200 m/sek.

 

For yderligere information om lovgivningen på området, kan du tage et kig her: https://mst.dk/ (Husk, det er altid dit eget ansvar, at sætte dig ind i gældende lovgivning og regler på området inden jagt eller regulering påbegyndes).

Hagltyper til jagt og regulering

At vælge de rette hagl til jagt og regulering er naturligvis altafgørende for et tilfredsstillende resultat. Hagl til regulering og jagt adskiller sig på flere punkter fra hagl, der skal bruges til skiveskydning eller Field Target.

Det primære formål med hagl til jagt og regulering, er jo, at der skal nedlægges et stykke vildt på en forsvarlig og human måde, så vildtet ikke lider unødig last.

Vægt

Selvom præcision naturligvis også spiller en altafgørende rolle i skiveskydning og Field Target skydning, er der dog alligevel stor forskel på præmissen mellem de forskellige former for skydning. Når du jager eller regulerer med luftgevær, kan vejret spille en stor rolle i forhold til præcision. Vi har ikke mange vindstille dage i Danmark, så det er vigtigt, at du vælger en hagltype, der kan klare lidt vindpåvirkning.

Derfor anbefaler vi, at du generelt vælger en hagltype, der har en tungere vægt end den du ville vælge til baneskydning, som ofte foregår indendørs eller på lukkede baner.

En højere vægt er generelt med til at gøre haglet mere modstandsdygtigt overfor vejr- og vindpåvirkninger og du kan typisk skyde mere præcist på lidt længere afstande med et tungere hagl end et meget let hagl. Et tungere hagl kan dog også betyde en lavere kuglebane, hvorfor der skal kompenseres mere for dette ved at tilpasse dit sigtemiddel herefter.

Haglets form

Udover vægten, spiller udformningen af haglet også en stor rolle. Når vi snakker om forskellige hagltyper, findes der overordnet fire forskellige former for hagl:

 

  • Spidshagl
  • Hagl med flade hoveder
  • Hagl med rundhovedet spids (også kendt som Diabolo formede hagl)
  • Hollow point / hul spids hagl

 

Hagl med flade hoveder bruges generelt kun til skiveskydning, da de efterlader fine, runde huller, som er nemme at se og måle op i tilfælde af tvivl. Deres udformning gør, at de er meget påvirkelige overfor vejr og vind. Af samme grund bruges de ofte kun på korte afstande, da der ikke skal meget til at slå dem ud af kurs.

 

Hollow point, eller hul spids hagl giver en god ekspansion og bruges af mange til jagt og regulering. Udformningen gør dog, at disse hagl også kan have problemer med præcisionen på længere afstande eller på vindfyldte dage. Derfor bruges disse hagl ofte på korte afstande, hvor de til gengæld er yderst effektive.

 

Hagl med rundhovedet spids bliver også kaldt Diabolo hagl. Denne hagltype er nok den mest brugte hagltype til jagt og regulering, da dens aerodynamiske form giver en høj præcision på selv lange afstande. Derudover giver denne hagltype også en god chok-effekt og ekspansion, når du rammer vildtet.

 

Spidshagl er den sidste hagltype, som du kan bruge til jagt. Denne hagltype bruges også af mange til både regulering og jagt.

Hvad skal du vælge?

At vælge dette hagl afhænger af flere faktorer. Som vi har været inde på herover, er der flere forskellige typer af hagl, du kan vælge i mellem og derudover skal du også være OBS på vægt, hastighed, anslagsværdi og ikke mindst dit luftgeværs begrænsninger.

 

En høj vægt kombineret med en høj udgangshastighed er ikke nødvendigvis det bedste valg, da dit gevær kan have begrænsninger ift. vægten på haglet. I værste tilfælde, risikerer du at ødelægge dit gevær, hvis du bruger et for tungt hagl. Modsat kan du også vælge et for let hagl, der ikke passer til dit gevær, hvorved du risikerer, at præcision bliver ødelagt.

 

Det er derfor vigtigt, at du undersøger, hvad den anbefalede vægt til netop dit gevær ligger på. Det vil typisk stå i den medfølgende manual. Alternativt kan du søge informationer om dette på fora og producenternes hjemmesider, hvor disse informationer også typisk kan findes.

Når du har styr på den anbefale vægt, kan du gå videre med at vælge hagl.

 

Vi vil anbefale, at du prøver dig frem med forskellige hagl, da der kan være forskel på, hvordan de virker i netop dit gevær og ikke mindst, der, hvor du skal skyde. Skal du bruge dem i et åbent område, kan der være stor vindpåvirkning, hvorfor hagltypen med rundt hoved måske er det rette til dig. Skal du bruge den i en lukket skov eller i et bynært område, kan hagl med hul spids måske være et bedre valg?

Som med rigtige jagtrifler, bør du altid indskyde dit luftgevær inden du bruger det til jagt og regulering, da et slag på kikkerten kan ødelægge præcisionen og i værste fald, kan det medføre anskydninger.

Vores forslag til hagl til jagt og regulering:

Herunder kan du se et udvalg af de hagl vi anbefaler til jagt og regulering fra de forskellige producenter i vores sortiment. Vi kan stå inde for alle hagl, men nævnt herover, er det ikke sikkert, at alle hagltyper og mærker passer perfekt sammen med dit luftgevær. Du kan også se vores udvalg af hagl til luftgevær ved at klikke her.

Vi håber, at vi med ovenstående guide har hjulpet dig lidt på vej til at vælge de rigtige hagl til dit behov.

Har du brug for yderligere information eller rådgivning inden du køber hagl, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

 

Big Boy hagl:

https://www.sonos.dk/shop/17-skenco-luftgevaer-hagl/59-big-boy-senior-635mm-31grains-90-stkaeske/

 

Gamo hagl:

https://www.sonos.dk/shop/153-gamo/217-gamo-expander-hagl-55mm-250-stk-i-metaldaase/

https://www.sonos.dk/shop/153-gamo/227-gamo-rocket-hagl/

 

HN hagl:

https://www.sonos.dk/shop/33-hagl-skiver-og-skydekasser/237-hn-crow-magnum-diabolo-55mm-200-stk-i-metaldaase/

https://www.sonos.dk/shop/33-hagl-skiver-og-skydekasser/240-hn-silver-point-55mm-200-stk-i-metaldaase/

 

JSB hagl:

https://www.sonos.dk/shop/16-jsb-luftgevaer-hagl/51-jsb-diabolo-exact-king-635mm-daase-med-150-stk/

https://www.sonos.dk/shop/16-jsb-luftgevaer-hagl/49-jsb-diabolo-exact-king-635mm-daase-med-350-stk/

https://www.sonos.dk/shop/16-jsb-luftgevaer-hagl/50-jsb-exact-jumbo-monster-552mm-aeske-med-200-stk/

https://www.sonos.dk/shop/16-jsb-luftgevaer-hagl/47-predator-polymer-spidshagl-55mm-16-grains/

 

Skenco hagl:

https://www.sonos.dk/shop/17-skenco-luftgevaer-hagl/53-ultra-shock-55mm-108g-100-stk/

https://www.sonos.dk/shop/17-skenco-luftgevaer-hagl/59-big-boy-senior-635mm-31grains-90-stkaeske/